Jeg er den lykkelige ejer af en Buick Skylark 1964. En bil som har givet mange oplevelser, lommesmerter og søvnløse nætter.

På det tidspunkt gik jeg i 2. G, og meget af tiden i gymnasiet gik med at tegne og designe drømmebiler, så det bar min eksamen også præg af. Hver aften og hver weekend foregik i en garage der lå Ved Amagerbanen. Garagen havde jeg lejet sammen med en kammerat, og vi forsøgte at tjene lidt ekstra ved at lave gamle biler. I samme garage kompleks, var der en helt del andre biltossede som os, men de fleste havde amerikanerbiler. Det var her min interesse for amerikanerbiler opstod, og alt hvad jeg foretog mig drejede sig herefter om amerikanerbiler. Hver fredag og lørdag aften foregik på fortorvet på Vesterbrogade, og hurtigt kom man til at lære alle modellerne, hvem der ejede dem og hvilke motor der lå i. De fleste af min venner på det tidspunkt var også interesseret i amerikanerbiler, for det var det som var in. Andre biler var "riskogere" og "gammelfar biler", det var kun V8 der duede. Kom der andre biler og "maste" sig ind på "cruise gaden" som var af anden herkomst end fra USA, så var det GT-dyr, inderbane biler og Darioer. Ligeledes var "grissebiler" (El Camino og Ford Ranchero) heller ikke på "acceptlisten" De biler som jeg kan huske fra Ved Amagerbanen var : 57 Sørens 4 dørs Chevy, lillebror Tommys ombyggede Chevy, maler Allans 69 Camaro SS Cab. 454, Henning "Forbudt" med sin 56 Chevy, Torben Panduro - Tunderbird 62, og så det hav af biler der kom forbi for en bilsnak. Det var tider. Da jeg gik ud af gymnasiet, fik jeg et vikarjob i en pensionskasse, og kom til at tjene "gode" penge. Så efter første lønseddel var trykt, gik jeg i banken og lånte penge til min.. BUICK SKYLARK 1964 - Året var 1983 og jeg gav 21.000 for bilen. Den var næsten lavet klar til syn, og med nogle timers arbejde klarede den synet.

Præstø Hestehaven September 1984 - den er lige blevet synet og så skal der selvfølgelig cruises med nedrullet vinduer, og med den nye fælge som kun kunne sidde bag. Lidt Dario var man jo, når ens hede drømme var ved at gå i opfyldelse.

Den tidligere ejer havde købt bilen som investeringsprojekt, og det bar pladearbejdet og malerarbejdet præg af. Så den skulle absolut laves rigtig "fed", så jeg påbegyndte at "strippe" den ned til rammen. I løbet af 2 måneder var den adskilt, og rammen sandblæst. Så begyndte samle arbejdet. Året er 1984. Det foregår i en garage på Øresundsvej. Men så skete det som ikke skal ske, når man er i gang med et sådan stort projekt der tager al ens tid og penge - Jeg blev ramt af Amors pile og pludselig var Buicken ikke så spændende. Kæresten og jeg købte et gammelt hus i Præstø, og så gik tid og penge til husreperationer. Et par år efter kom Mark til verden, og så var den resterende fritid og penge øremærket. Vi flyttede så tilbage til Amager i 1989, og kort tid efter så flyttede vi hver til sit. Jeg blev boende i huset og havde derfor ikke råd til at genoptage projektet. Som årene gik måtte jeg lægge øre til venner og families "nedladende" bemærkninger om at jeg lige så godt kunne smide den rustbunke væk (den havde stået under en presening siden 1984), for jeg fik aldrig lavet den færdig. Men dem som kender mig, ved at jeg en fandens stædig, så jeg havde sat mig for at deres tåbelige bemærkninger skulle gøres til skamme.